onsdag den 30. januar 2008

furl.net

Nu har jeg prøvet at "furle" ved brug af furl.net

Selve formålet virker meget som del.icio.us med sådan noget som beskrivelse af den enkelte hjemmeside og tildeling af emneord.

Det er interessant at prøve nogle at disse sider hvor man kan dele sine favoritsider.

Nu skal jeg bare videre med opgaverne fra uge 6, 7 og 8.

fredag den 25. januar 2008

En sjov internetside til at hygge sig med...

Har fundet en sjov side på Internet:

http://archiv.kulman.info/funstuff/index.html

Det er forskellige optagelser af klassisk musik og opera hvor det ikke lige går efter planen.

Lyt specielt til uddraget fra Messias, Elektra og Puritani. I Messias skal der specielt høres efter organisten der vist ikke lige ved hvilke tangenter han eller hun skal spille på. I de to andre uddrag skal der lyttes til sangerne.

Men brug endelig også tid på at høre de andre klip. Her er også mulighed for at høre Florence Foster Jenkins prøve kræfter med Nattens Dronnings arie fra Mozarts "Tryllefløjten" der jo som nogen nok ved går op til det høje F over det høje C.

MP3-afspilleren er i hus!!

Så er MP3-afspilleren i hus.

Det bliver spændende at få den helt op at køre. Har fået at vide at det ikke er svært at installere den. Det må være en beskæftigelse for weekenden udover det som jeg også mangler i de 23 ting fra de sidste par uger.

torsdag den 17. januar 2008

Favoritsider på nettet

Så har jeg puslet med opgaverne fra uge 5 og dermed blevet klogere på det at skulle samle og publicere sine favoritsider på nettet. Har indtil videre kun arbejdet med del.icio.us hvilket også har været interessant. Undervejs har der egentlig ikke været nogle problemer. Sad med vejledningen og læste i den hvis der op stod tvivl. Det med at skulle importere sine foretrukne over i del.icio.us gik også uden problemer. Dette er faktisk ret smart. Så behøver man ikke at skulle skrive dem alle ind igen. Jeg vil nok også snart se på ekstraopgaven om furl.net.

Så snart vil jeg også kaste mig over opgaverne for uge 6.

onsdag den 19. december 2007

Nyt på bloggen

Så har jeg også fået tilføjet mine "shared items" på min blog.

Se blandt andet indlæg fra en blog om den tyske tenor Rudolf Schock. Heldigvis findes der nogle indspilninger med ham rundt omkring på de danske biblioteker (inklusiv Roskilde).
Tjek især hans indspilninger af Webers "Jægerbruden", Mozartoperaer og Strauss' "Ariadne auf Naxos" samt operetteindspilninger af blandt andet "Smilets Land", "Den glade Enke" og "Flagermusen".

Desværre er der rigtig mange af hans indspilninger der ikke er på de danske biblioteker. Blandt andet en fabelagtigt indspilning af Verdis "Rigoletto" fra Berlin 1950, Mozarts "Tryllefløjten" (uforlignelig som Tamino) fra Köln 1954 og Offenbachs "Hoffmanns Eventyr" fra Köln 1950 (Ligeledes helt fabelagtigt og meget levende som Hoffmann).

Selv er jeg en meget stor fan af ham og har en stor samling af indspilninger, film og bøger med ham. Han døde desværre i 1986 så jeg har ikke hørt ham live. Han har heller aldrig sunget i Danmark.

Tilføj venner til chatprogrammerne - hvordan??

Chat mig her og chat mig der...

Hvordan får jeg tilføjet kontaktpersoner til mine chatkonti (GoogleTalk, MSN Web Messenger)??

Såvidt jeg kan læse mig frem til skal man benytte folks G-Mail adresser for at tilføje dem som kontaktpersoner.

Er det meningen at man skal kontakte den enkelte person for at få deres G-Mail adresse eller er der en nemmere måde??

Pausefisk, pausesnak...

Nu hvor der er pause i rejsen i de 23-Ting kan man jo bruge noget af tiden til at se på, hvad man ikke har fået nået i de sidste ugers opgaver i forløbet.

Meget af det er at afprøve chatprogrammerne. Jeg har fået tilmeldt mig programmerne inklusiv MSN Web Messenger. Men man skal jo også bruge folks Google-mails for at få dem som kontaktpersoner i disse chatprogrammer.

Er der mon et sted hvor folks Google-Mails er listet op, eller skal man prøve at kontakte den enkelte i ens gruppe for at få mail-adresserne??

Nå, men nu står julen jo for døren, og næsten alle gaverne er i hus. Så det er jo ikke så dårligt.